Italy & Italy og Ciao Vino indbyder til eksklusiv Amarone aften den 25. november 2015 kl. 18.30 på Italy & Italy.italy-italy-inde-300x200

Aftenen vil starte med en velkomstdrink og herefter vil Maurizio og hans dygtige, italienske kokke igen trylle og kreere deres kendte gourmetmad, som du kan nyde til vinene. Du bliver forkælet med mad og vine af høj kvalitet og det hele serveres som altid med et smil.

Ciao Vino har fået nye vine hjem fra sine producenter i Italien, og denne gang skal der smages på 2-3 Amarone fra Accordini, Corte San Benedetto og Boscaini, samt 3-4 Amarone Riserva fra blandt andet Latium, Corte San Benedetto og San Cassiano.

Amarone Riserva er en Amarone i særlig klasse, som kun produceres i de gode høstår, hvor druematerialet er til det. Latiums Amarone Riserva ”Due Mori” 2008 er en af disse. Den har lagret i mere end 66 mdr. på egetræ og mindst 1 år på flaske, og nu er den drikkeklar.

Under vinsmagningen vil Brian fra Ciao Vino fortælle om de forskellige vine, og Maurizio vil, som han plejer, fortælle om maden hertil. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål omkring både vine og mad.

Prisen for dette eksklusive arrangement er kr. 695 kr. pr. person inklusiv vin og mad.

Tilmelding skal ske senest den 20. november til Italy & Italy på mail ristorante@italy-italy.dk eller tlf. 57615353 – men skynd dig, der er begrænset antal pladser.

/Stine Amanda