Ringsted Erhvervsforum inviterer lokale virksomheder til Torsdagsbrunch.
Det er et arrangement, hvor en virksomhed fortæller om sin historie og virksomhedens udfordringer samt succeser.
Formålet er, at de deltagende virksomhederne får ny inspiration til virksomhedsdrift og vækst, samtidig med, at Erhvervsforums medlemmer får øget kendskab til hinanden. Arrangementet er åbent for alle Ringsteds virksomheder. På den måde er det også muligt for virksomheder, der ikke er medlemmer af Erhvervsforum at snuse til foreningens arbejde.
Denne gang går turen til Danish Crown, som byder på brunch den 26. november 2015 kl. 08.00-09.00 på Bragesvej 18.
Danish Crown er en af verdens største, globale kødvirksomheder. Koncernen er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød. Fabrikken i Ringsted beskæftiger omkring 1000 medarbejdere, og der slagtes ugentligt omkring 45.000 svin. Foruden slagtning foretages opskæring, udbening, røgning, pakning og forsendelse af produkterne.
Kom og hør fabrikschef Jesper Frandsen fortælle mere om Danish Crown A/S.
Tilmelding skal ske her – senest den 22. november.
/Stine Amanda