Kemp & Lauritzen A/S flytter til nye lokaler i Ringsted.
Her vil man samle projekt og serviceledere fra kontorerne i Køge, Slagelse og Ringsted i et nyt teknikhus.
Teknikhus Sjælland bliver midtpunktet i Kemp & Lauritzen A/S dækning af midt, vest og Sydsjælland.
Det nye domicil på Jættevej kommer til at huse omkring 18 service/projektledere inden for el, vvs, ventilation og køleanlæg.
Med det nye teknikhus er der plads til at vækst, hvilket man staser på i Kemp & Lauritzen. I Køge og Slagelse bibeholdes de lokale adresser så synligheden stadig findes i lokalområdet.
Med de nye lokaler i Ringsted vil der være god plads med over 600 kvm lager og lige så meget kontorplads. Bygningen vil blive opdelt med en projektafdeling og en serviceafdeling.
Teknikhusene har nu kompetencerne til at tilbyde tværfaglige opgaver, hvor man kan tilbyde kunderne færdige teknikløsninger inden for el, vvs, ventilation og køl. Kemp & Lauritzen A/S har teknikhuse placeret både i Roskilde, Hvidovre, Hillerød og nu også Ringsted.
Regionschef Nicky Gulholm og afdelingschef Torben Petersen ser frem til at Teknikhus Sjælland står klar til indflytning i april.
I dag fejres det sammen med teknikerne & service/projektlederne, at det er lykkedes at finde de rette lokaler til firmaets fremtidige virke.