Ringsted Festival er nu klar med tre skarpe, nye navne til musikprogramet. Denne gang står den på musik, der især hitter hos de unge.
Page Four vender tilbage
Sidste år havde Page Four knap haft deres gennembrud, før de fik lov til at fyre deres nye single ‘Sommer’ af på Anlægsscenen foran tusindvis af publikummer.
I år er drengene tilbage på Ringsted Festival. Lauritz, Stefan, Jonas og Pelle har fået deres første guldcertificering, har rundet en million visninger på Youtube med ‘Sommer’ og har netop udgivet efterfølgeren ‘Fucking Smuk’.
De arbejder netop nu i studiet på en kommende EP, og glæder sig helt vildt til at tage på tour igen til sommer.
Vengaboys spiller eurodance i Reaktoren
Vengaboys er endelig efter manges håb og forventning ude med en spritny single ‘Rocket To Uranus’ og har gjort det igen i bedste pop party stil – der er dømt hit igen igen.Det verdenskendte popband blev samlet igen i 2006 til manges store begejstring. Vengaboys har imponeret verden over med deres supershow og deres mange mange hits som folk den dag i dag stadig kan synge med på.
Vengaboys leverer stadig i dag et af markedets bedste live-shows. Så glæd jer til at se dem give den gas på Reaktoren… for det gør Vengaboys!
DJ Bobalicious holder Det Irske Telt kørende
I mere end et årti har den belgiske DJ Bobalicious holdt festen kørende, når aftenens live acts har spillet sidste nummer på festivalscener verden over.
DJ Bobalicious har været hovednavn på mange scener med sit populære mix af alt fra balkanmusik, folk, latin, kudoro, reggae, world beat og meget mere.
Vi har fået den populære DJ til at spille Det Irske Telt op til dans ud på de sene timer – hver aften!
Køb din billet til Ringsted Festival her .