Christian Molsing Sørensen er blevet ansat som event-, salgs- og marketingsmedarbejder for Ringsted Kongrescenter.
Christian Molsing Sørensen tiltrådte stillingen d. 1. marts 2016. I Ringsted Kongrescenter skal han bl.a. være ansvarlig for Eventsekretariatet for Sommer i Ringsted og Jul i Ringsted samt events tilknyttet Ringsted Kongrescenter.
Christian vil bl.a. sidde med opgaver som indsamling af aktiviteter, planlægning og PR.
Christian har været projektansat i 6 måneder hos Ringsted kongrescenter og var sidste sommer ansat hos Ringsted Festival.
Han er uddannet Markedsføringsøkonom og har en Bachelor i Sportsmanagement. Han er født og opvokset i Ringsted og aktiv i foreningslivet omkring Benløse IF.