Den Frie Børnehave i Ringsted var på Sorø Kunstmuseum som optakt til børnehavens deltagelse i Ringsted Kommunes kunstkonkurrence for børn og unge 2016. Emnet for årets konkurrence er ”Frihed – retten til at udtrykke sig”.
“Vi brugte udstillingen i Sorø til at finde inspiration, og for at børnene kunne få en oplevelse af kunsten på dens egen præmisser. Når vi er af sted, vægter vi, at der er ro og rum til, at børnene oplever med deres sanser, og at vi som voksne ikke tager stilling til, om det de oplever og giver udtryk for, er rigtigt eller forkert, men at deres udtryk er rigtige for dem selv. At skabe rum til fordybelse og nærvær giver mulighed for, at vi sammen med børnene oplever kunsten”, fortæller Signe Bering fra Den Frie Børnehave.
I den næste uge skal børnene skabe et kunstværk, hvor deres eget udtryk kommer frem, samtidig med at børnene skaber et stort kunstværk i fællesskab.
De skal aflevere deres kunstværker d. 10. oktober, og der er fernisering på Ringsted bibliotek den. 15. oktober kl. 13 med præmieoverrækkelse ved borgmeter Henrik Hvidesten.
[slideshow_deploy id=’47381′]