De bedste klassiske elementer fra gøgl/variete/cirkus kan du se onsdag den 2. juli 2014, hvor Kasper Jensen underholder børn i Klosterhaven. Cirkusartisten Kasper Jensen har optrådt professionelt siden 1999. Med humor og snak præsenteres en lang række forskellige tricks, herunder jonglering, akrobatik og multiartisteri.

Kasper-jensen

 

Er I klar til trylleri og jonglering, en hest med mange ben og et mærkeligt navn, en rytter som både er indeni og ovenpå, og som kan fortælle historier og udføre akrobatik? Så er I klar til Øglegøgleren Sørensen & Co.! Øglegøglerne underholder børn i Klosterhaven onsdag den 9. juli 2014.

 

Klovnen Raffus underholder onsdag den 16. juli. Klovnen, børnerocksangeren, tryllekunstneren, musikeren og konferencieren fra Langelands festivalens børnescene rejser rundt i det ganske land og optræder for børn.

Raffus

Morskabsteatrets Knokkel Sploff alias Kim René underholder onsdag den 23. juli. Knokkel sploff er kendt for sit fysiske komediespil og sin musikalske og trompetspillende slap-stick-figur.

knokkel sploff

Klovnen Mio underholder onsdag den 30. juli kl. 11. Mon ikke børnene skal hjælpe Mio, inden han kommer alt for galt af sted. Medbring gerne tæpper til at sidde på og hygge. I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet til Kulturhuset.

 

klovnen mio