Den asiatiske inspirerede restaurant Mango gentager succesen og afholder igen vinsmagning, denne gang i samarbejde med Vin-Stysiek. Det sker den 13. marts 2015 kl. 18.30.
Spørgsmål er mere end velkomne, når Hanne og Svend fra Vin-Stysiek kl. 18.30-19 fortæller om Restaurant Mangos vinsortiment. Prisen for vinsmagning, to retters menu, kaffe og te ligger på 288 kr. pr. kuvert.
Hovedretten serveres som buffet og består af italiensk durum brød, hjemmelavet forårsruller med sur-sød chili sauce, langtidsbraseret kalvekød med lakrids, ovnbagt laks med krydderier, ovnbagt og marineret and, tre slags sæson salat, råstegte kartofler og thai rød karry sauce. Til dessert serveres rabarber crumble med fløde.
Tilmelding og bordreservation skal ske til Restaurant Mango på tlf. 61 73 90 58 eller e-mail: mango@restaurantmango.dk.
/Stine Amanda