Ringsted Bibliotek sætter fokus på vores soldater og fejrer de danske veteraner med en Veterandag onsdag den 30. august kl. 19.00, samt en fotoudstilling fra mandag den 21. august.
Med en fotoudstilling stillet til rådighed af foreningen Danske Veteraner, sætter Ringsted Bibliotek fokus på vores udsendte soldater og afholder i den forbindelse en lokal Veterandag med to soldaterforedrag.
Anker Sewohl er pensioneret korporal fra hæren. I sit foredrag på Veterandagen fortæller han sin historie om at leve med PTSD. Han fortæller om sine missioner, hvor én bestemt hændelse gjorde, at han i dag er diagnosticeret med PTSD.
Via billeder og fortællinger fra Balkan, Irak og Afghanistan, fortæller seniorsergent ved Veterancenteret i Ringsted Jørn Hvenegaard Christiansen hvad vores soldater kan blive udsat for, og om den virkelighed de møder som hjemvendte fra mission.
Tilmelding:
Billetpriser: 25 kr.
Kultmedlem: 20 kr.
Tilmelding er påkrævet via ringstedbib.dk.
Ringsted Bibliotek fejrer Veterandagen i samarbejde med Veterancentret i Ringsted.
/Ringsted Bibliotek