Ringsted Bibliotek og Borgerservice
Tværallé 1-3
4100 Ringsted
57 62 70 01
biblioteket@ringsted.dk

Følg Ringsted Bibliotek på Facebook

Trykte og digitale tilbud
Meget har ændret sig, nu hvor vi er kommet ind i et nyt årtusinde. Det er er faktisk længe siden, at et bibliotek var et sted, der udelukkende drejede sig om bøger. Bøger, altså ord og billeder gengivet på papir, som vi kender dem i den vestlige verden, siden senmiddelalderen, hvor Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten!

Papir – og dermed bøger – er en teknologi, der er kommet for at blive, men siden er der tilføjet mange andre teknologier. Nye medier har på godt og ondt trængt sig ind på bøgernes domæne. Og Ringsted Bibliotek har fulgt med udviklingen med alt fra udlån af lp’er til vore dages undervisning i nem-id, apps og sociale medier.

Ringsted Bibliotek har et væld af digitale tilbud. Elektroniske opslagsværker, aviser, magasiner, e-bøger, lydbøger og andre netmedier stiller biblioteket til rådighed for brugerne. Nogle tilbud kræver blot, at du har folkeregisteradresse i Ringsted Kommune og er indmeldt som låner på biblioteket. Ander tilbud er kun tilgængelige, når du er på Ringsted Bibliotek.

Arrangementer for alle borgere
Ringsted Bibliotek danner rammerne om meget mere end bøger og digitale tilbud. Så meget mere at man kan kalde biblioteket for et videnscenter eller et kulturcenter. Bare i årets første måned lagde biblioteket sine hyggelige lokaler til så forskellige events som foredrag om insektspisning, store byttedag, morgensang, babymotorik og forfattermøde for skoleelever.

På Tværvej 1-3 fejres alt fra fastelavn til jul med tøndeslagning og fletning af julehjerter. Gå ikke glip af den populære pandekagedag den første tirsdag efter fastelavn, hvor børnebibliotekarene bager pandekager med syltetøj og flormelis til, imens der læses højt fra nogle af de store pandekageeventyr.

Bøger fra morgen til aften
Vil du simpelthen bare gerne låne en bog, går du ikke forgæves. Ringsted Bibliotek sætter en ære i sin kerneydelse, og er der noget, du ikke kan finde på hylderne, vil de dygtige bibliotekarer meget gerne hjælpe med at finde det frem. Du kan også hente inspiration på hjemmesiden. 

Ringsted Bibliotek er et såkaldt åbent bibliotek, som giver dig adgang til biblioteksrummet fra tidlig morgen til sen aften alle ugens dage. For at bruge Åbent bibliotek skal du være fyldt 15 år og oprettet som låner.

Åbent bibliotek giver dig mulighed for at aflevere, låne eller afhente reserverede materialer, læse aviser og tidsskrifter, bruge printeren, samt benytte bibliotekets kvik pc. Bibliotekets trådløse netværk (som hedder ringstedbib) står også til rådighed. Børnehaver, dagplejere og familier kan bruge børnebiblioteket til leg, hygge og læsning. Det øvrige biblioteksrum kan du bruge som studieplads eller møderum.

Du får adgang til biblioteket med dit sundhedskort og pinkode. Vær opmærksom på, at du kun lukker personer ind, som du kender. 

Super godt bibliotek!
På bibliotekets Facebookside kan man læse, hvad brugerne synes…

”Dejligt bibliotek med fint udvalg. Skønt børnehjørne. Det er næsten ikke til at få ungerne med hjem igen” – Frederik

”Altid god stemning, kaffe og bøger – hvem kan ønske sig mere?!” – Mette

”Altid behagelig oplevelse at besøge biblioteket. Personalet er altid søde, sympatiske og hjælpsomme. Cafeen er et stort plus også. Dejligt sted!” – Anja

”Rigtig godt legeområde for de små. Sød betjening. Lækker mad i caféen. Mange gode arrangementer fx fastelavn, halloween, biograf og koncerter – også for voksne. Super godt bibliotek! – Henriette

premiumpartner