To ud af tre af ringstedborgere (65 %) vil gerne selv sammensætte deres personlige tv- og streamingpakke – og fire ud af 10 (41 %) betaler for streaming ved siden af deres tv-pakke, viser en ny analyse. Fredag den 4. maj kan borgere i Ringsted opleve, hvordan de kan blande en unik tv-pakke med både tv-kanaler og streaming samt hygge sig med fodbold, Rasmus Klump og masser af bland selv-slik.

Det skriver YouSee til Dit Ringsted.

Fredag den 4. maj kl. 11.00 ruller YouSee en kæmpestor truck ind ved RingStedet med gratis bland selv-slik til alle besøgende.

Mens familien morer sig med at tage billeder af sig selv som robotter fra den populære HBO-serie Westworld, skyder på mål med mulighed for at vinde en fodbold eller krammer med Rasmus Klump, er der mulighed for at få et kig ind i de nye underholdningstilbud, der findes til tablet, telefon, tv og hjemmebiograf.

I forbindelse med truckens besøg i Ringsted har YouSee i samarbejde med analyseinstituttet YouGov undersøgt borgernes medievaner i Ringstedområdet.

”Vi ved, at to ud af tre ringstedborgere ønsker at kunne skifte tv-kanaler og streamingtjenester ud løbende – og vi ved også at mere end halvdelen har følt sig irriterede over ikke at have adgang til en bestemt tv-kanal, hvor der var en film eller sportskamp, de gerne ville se. Den irritation kan vi nu afhjælpe,” fortæller Annette Evelyn Nielsen der er butikschef for de YouSee-medarbejdere, der rådgiver, når medietrucken besøger Ringsted. Hun fortsætter:

”Med vores nye Bland Selv-koncept kan den enkelte forbruger få netop det indhold, de helst vil have og mikse tv-kanaler og streamingtjenester, som de ønsker. Vi vil gerne give borgerne i Ringsted lejlighed til at lære de nye muligheder bedre at kende. Derfor kommer vores store medietruck, fyldt med underholdning og bland selv-slik til hele familien, også en tur til Ringsted.”

Hverken medie- eller slikvaner er dog ens i hele landet. Derfor har Bland Selv-trucken ekstra meget lakrids med til Ringsted. Ifølge YouSees analyse er det nemlig den type slik, som ringstedborgerne allerhelst vil have. Chokolade er til gengæld langt mere populært i hovedstadsområdet end i Ringstedområdet.

Foto: YouSee.

Streaming hitter i Ringstedområdet
Ifølge DR Medieforskning streamer næsten halvdelen af danskerne (46 %) film og serier mindst en gang om ugen, og også i Ringstedområdet er man vilde med streaming. Fire ud af 10 borgerne (41 %) betaler faktisk for streaming ved siden af deres tv-pakker. Det behøver de ikke.

”En moderne tv-pakke skal selvfølgelig også indeholde streamingtjenester, men det er jo ikke helt nok, synes vi. Vores ønsker og behov ændrer sig fra dag til dag, og derfor kan vores kunder skifte både tv-kanaler og streamingtjenester med et enkelt klik på fjernbetjeningen. Når en ny sæson af din yndlingsserie starter på HBO Nordic, kan du altså vælge den til, og hvis dit favorithold spiller i aften på en kanal, du ikke har, vælger du den bare til, og så er du klar til fodboldkamp,” fortæller Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.

Rigtig mange danskere har prøvet at bestille skræddersyede varer som covers til mobiltelefonen, sko med særlige farver og mønstre eller en sofa i netop det stof, man bedst kan lide – og den frihed vil borgerne i Ringsted også gerne have, når det handler om medier og underholdning.

Det er lige nu muligt hos YouSee at vælge mellem fem streamingtjenester (HBO Nordic, Viasat Film inkl. Viaplay, C More, Dansk Filmskat og Min Bio) og 56 tv-kanaler, men det er planen, at udvalget af streamingtjenester løbende udvides.

Ringstedborgernes medievaner 
– 65 % vil blive glade, hvis de selv kan blande tv-kanaler og streamingtjenester i én og samme pakkeløsning.
– 55 % har været irriterede over ikke at have haft adgang til en bestemt tv-kanal, hvor der var noget, de gerne ville se.
– 41 % betaler for streaming ved siden af deres eksisterende tv-pakke.
– 16 % har siddet hos ven, fordi han/hun havde netop den tv-kanal, der viste en bestemt kamp eller serie, de gerne ville se.
– Kun 4 % af ringstedborgerne vil nøjes med streaming.

Det kan du opleve i YouSee-medietrucken:
– Du kan få gratis bland selv-slik
– Møde Rasmus Klump og få et kram
– Skyde på mål, og få chancen for at vinde en fodbold
– Tage et billede af dig selv som robot fra den populære HBO-serie Westworld
– Få tegnet din yndlings Disney-figur af den professionelle tegner Flemming Andersen
– Vinde et fladskærms-tv
– Høre mere om Bland Selv-konceptet

Læs mere om Bland Selv på www.yousee.dk/blandselv

Se mere om truckens rute og indhold på www.yousee.dk/danmark