Brolæggerlauget i Dansk Byggeri har været landet rundet og fundet fem kandidater til Brolæggerprisen. En af de udvalgte er Torvet i Ringsted.
Brolæggerprisen som skal uddeles for 33. gang er en anerkendelse af, at der findes brolæggerarbejde i høj kvalitet rundt om i Danmark.
På Torvet i Ringsted har brolæggerne fra Zacho-Lind lavet bassiner og kanaler, som skal forhindre oversvømmelse. Det er samtidig et hyggeligt og indbydende sted midt i Ringsted.
Konkurrenterne finder man i Esbjerg, Vallensbæk, Tingbjerg og Grenå.
Prisen bliver uddelt den 25. oktober. Med titlen følger 25.000 kroner, som skal bruges til at udvikle brolæggerfaget.