Ringsted Ungdomsforum (RUF) inviterer byens unge til en hyggelig aften på SKEMA i valgets tegn. Det sker den 11. juni 2015 kl. 19.30-21.30.
Kom og vær med når politikerne fortæller om deres politiske holdninger og værdier. Hvis du er i tvivl om hvem og hvilket parti du skal give din stemme, så er det nu, at du skal slå til med alle dine spørgsmål. Dette er en perfekt mulighed for at udspørge politikerne i hyggelige og afslappede omgivelser. Aftenen er arrangeret for at skabe større politisk bevidsthed blandt byens unge.
Alle er velkommen, og arrangementet er ganske gratis. SKEMA står naturligvis klar til at slukke tørsten på alle uanset politisk overbevisning.
Aftenens program ser således ud:
kl. 19.30 byder RUF’s formand, Nadja Martlev, alle velkommen.
kl. 19.40 præsenterer kandidaterne sig selv og deres politik.
kl. 20.30 kan man spørge løs til politikerne.
kl. 21.30 slutter det officielle arrangement, men alle er velkomne til at blive og fortsætte snakken.
/Stine Amanda