LOOP på Huginsvej er meget mere end blot et træningscenter, det er også et sted for behandling og velvære. Onsdag den 17. juni 2015 kl. 19.00-20.30 kan du komme til foredrag og demonstration af japansk zoneterapi, facelifting og healingmassage. Det er gratis at deltage mod tilmelding i receptionen.
I zoneterapi trykkes på reflekszonerne under fødderne for at øge blodcirkulationen til organerne. Affaldsstoffer renses ud, og immunforsvaret styrkes. Japansk facelifting er mere end bare en ansigtsbehandling. Ved brug af akupressur og zoneterapi i ansigtet er det både en behagelig og effektiv oplevelse. Healingmassage er en blid og omsorgsfuld behandling af hele kroppen, som foregår i et roligt tempo.
/Stine Amanda