Den nye ferielov, der træder i kraft 1. september 2020, medfører betydelige ændringer, og lønmodtagere og visse erhvervsdrivende i hele landet bliver om kort tid påvirket. I skiftet fra den gamle til den nye ferielov indføres en overgangsordning med særlige regler, som løber fra 1. september 2019 – 31. august 2020. Overgangsperioden betyder, at der optjenes færre feriedage til afholdelse i 2020, så det er allerede nu vigtigt at planlægge afholdelse af ferie i 2019, lyder rådet fra Dorte Grøndal Hansen fra Beierholm i Ringsted.
Folketinget vedtog i januar 2018 en ny ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020. Det kan virke som langt ude i fremtiden, men alle lønmodtagere og erhvervsdrivende skal allerede nu forholde sig til ændringerne, idet enkelte bestemmelser træder i kraft allerede pr. 1. januar 2019. Frem til efteråret 2020 er der en overgangsperiode, hvor ferien forløber anderledes, end den hidtil har gjort. Vil man have fuldstændig styr på ferien, er det derfor vigtigt at forstå og sætte sig ind i den nye ferielov og overgangsordningen:
– Der er mange spørgsmål, der melder sig, når der bliver ændret på noget så afgørende som vores ferie. Hvilke konsekvenser får den nye ferielov for mig? Er min ferie sikret i overgangsperioden? Og bliver jeg ved med at optjene det samme antal feriedage? Her er det vigtigt at forstå, hvad den nye ferielov egentlig betyder, forklarer Dorte Grøndal Hansen, der er statsautoriseret revisor hos Beierholm i Ringsted.
Du optjener og afholder ferie samtidig
Den største ændring i den nye ferielov er, at din ferie fremover bliver optjent med mulighed for afholdelse umiddelbart måneden efter, den er optjent (samtidighedsferie). Sådan har det ikke været hidtil, fordi vi i Danmark har haft forskudt ferie. Indtil nu har den enkelte lønmodtager optjent ferie i kalenderåret fra 1. januar til 31. december og afholdt ferien i ferieåret, der løber fra 1. maj året efter optjeningsåret og frem til 30. april i det efterfølgende år. Der kan dermed gå op til 16 måneder fra ferien optjenes, til ferien kan afholdes, og det har særligt været et problem for nytilkomne på arbejdsmarkedet.
– Den nye ferielov gavner især de nye medarbejdere, som ikke tidligere har haft et job og derfor heller ikke har optjent ferie. I stedet for at skulle vente helt op til 16 måneder, før man har optjent ret til ferie med løn, kan nyansatte nu, ligesom alle andre lønmodtagere, fra 1. september 2020 holde ferie i takt med, at den bliver optjent, forklarer hun og uddyber:
– Hvis man eksempelvis får et job, hvor man bliver ansat 1. september 2020 og gerne vil holde en uges ferie i december, kan man fremover bruge fem af de feriedage, som man har optjent i løbet af de tre første måneders ansættelse. Det kan lade sig gøre, da man hver måned optjener 2,08 feriedage.
I henhold til den nye ferielov løber ferieåret fra 01.09 – 31.08, hvor ferien optjenes. Ferien kan afholdes i denne periode og frem til 31.12. Overgangsperioden frem til den ny ferielov træder i kraft 1. september 2020 kan være vanskelig at forstå og forholde sig til.
Overgangsperioden
Overgangsperioden omfatter perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. I kalenderåret 2019 er der et overlap mellem den gamle og den nye ordning, hvor man optjener ferie under begge ordninger. Det er dog desværre ikke ensbetydende med dobbelt så meget ferie, da arbejdsgiverne i så fald ville risikere at skulle finansiere helt op til ti ugers ferie. For at undgå dette, indefryses den optjente ferie i overgangsperioden i en særlig nystiftet fond.
– Den ferie, som er optjent i perioden 1. september 2019-31. august 2020, bliver indefrosset i en særlig fond, hvilket betyder, at den ikke kan afholdes, men at den som udgangspunkt udbetales, når folkepensionsalderen indtræder, eller man på anden vis forlader arbejdsmarkedet.
Nogle principper fra den gamle ferielov bibeholdes
Selvom der er en del nye regler, bibeholdes nogle principper fra den gamle ferielov, bl.a.: der optjenes fortsat 2,08 feriedag pr. måned, og der er stadig mulighed for at akkumulere overført ferie år for år. Endvidere føres principperne om ferie med løn + 1% ferietillæg eller ferie med 12,5% feriegodtgørelse.
Publikation om de regnskabsmæssige konsekvenser af ny ferielov
Virksomheder, der har ansatte, skal fremadrettet i endnu højere grad holde regnskab med antallet af de ansattes feriedage og værdien heraf, dels fordi der skal ske indberetning af værdi af feriemidler til ”fonden”, men også fordi der sker ændringer i metode til opgørelse af feriepengeforpligtelse. Derudover kan der være behov for tilpasning af ansættelseskontrakter, personalehåndbøger, lokallønsoverenskomster- og aftaler som følge af den nye ferielov.
– I Beierholm har vi i et samarbejde med en advokat fra Dansk Erhverv for vores kunder afholdt seminarer om den nye ferielov. Ved samme lejlighed har vi samlet informationerne i en gratis publikation, som beskriver de regnskabsmæssige konsekvenser af den nye ferielov.
Publikationen berører emnerne: Gammel kontra ny ferielov, metoder til opgørelse af feriepengeforpligtelse, feriepengeforpligtelse for direktører, forskudsferie, typer af forpligtelser efter ny ferielov, opgørelse af feriepengeforpligtelse (den konkrete metode), opgørelse af skyldige feriemidler (overgangsperioden), ændring i metode for opgørelse af feriepengeforpligtelse, konsekvenser for regnskabsårene 2018-2020. Publikationen kan downloades fra Beierholms hjemmeside.
Baggrund for ændring af ferieloven
EU-Kommissionen vurderede i 2014, at de danske ferieregler ikke levede op til EU’s arbejdsmarkedsdirektiv. Ifølge direktivet har alle lønmodtagere nemlig ret til fire ugers betalt ferie om året, hvilket man ikke har i Danmark, hvis man er nyansat.
Den nye ferielov tager udgangspunkt i de anbefalinger, som regeringen fik overleveret af et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter.
