Organisationen Motorsport For Life afholder klubrally med start og slut ved Danish Crown på Bragesvej 18. Det sker den 4. juli 2015 kl. 11-17. Arrangementet er til fordel for børn med kroniske sygdomme.
Løbet begynder når kommunens viceborgmester starter den første bil. Sideløbende med klubrallyet vil der være showkørsel ved Danish Crown. Her kan man blandt andre opleve komikeren Thomas Hartmann i en toptunet Mazda RX-7.
Man kan også få en køretur i en af de seje biler. Det kunne være en tur med Danmarksmesteren fra 2013, Tim Svanholt, i hans firehjulstrukne Mitsubishi Lancher Evo X. Eller hvad med tur med Flemming Hansen i den historiske Ford Ecort RS2000. Der vil være mange muligheder.
Det er gratis for børn at køre med, voksne skal betale, da hele idéen med arrangementet er at tjene penge til de sygdomsramte børn.
/Stine Amanda