Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2015-07-06-2015-07-14.

Indbrud i tank/kiosk – Ringsted
2015-07-14 – Kl. 0131 var der indbrud på rastepladsen ved Kongstrup, Vestmotorvejen, hvor tre hætteklædte personer knuste rude i en dør og senere flygtede ud af bagdør. Det vides ikke, hvad der er stjålet fra stedet. Sagen undersøges nu nærmere.

Nødlanding med fly – Ringsted
2015-07-13 – Kl. 1315 modtog politiet anmeldelse om et mindre fly, der stod 300 meter inde på en mark. Flyet var muligt styrtet ned. Politiet undersøgte sagen. Ingen var kommet til skade, men 36-årig mand fra Ringsted havde været ude at flyve med en instruktør og skulle lave forskellige øvelser, herunder skifte mellem brændstoftanke. I den forbindelse fik flyet motorstop og måtte nødlande. Ingen kom til skade, men et næsehjul blev beskadiget.

Anholdelse – Ringsted
2015-07-09 – Kl. 1924 anholdt politiet en 35-årig mand fra Ringsted, der sigtes for indbrud på Amtstue Alle. Den 35-årige sidder fortsat anholdt, og politiets jurister vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Spirituskørsel – Ringsted
2015-07-08 – Kl. 2120 blev en 36-årig mand fra Herfølge anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han kørte i bil på Havemøllevej. Den 36-årige fik taget en blodprøve, før han igen blev løsladt.

Kørsel uden førerret – Ringsted
2015-07-06 – Kl. 19.40 blev en 38-årig mand fra Ringsted sigtet for at føre en personbil uden at have generhvervet førerretten. Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Indbrud i perioden
Amtstue Alle, Ringsted
Artilleristen, Ringsted
Hagelbjergvej, Ringsted
Kastrupvej, Ringsted
Næstvedvej, Ringsted
Vestmotorvejen, Ringsted
Amtstue Alle, Ringsted
Amtstue Alle, Ringsted