Et nyt projekt fra Ringsted kommune skal hjælpe ældre mennesker ud af ensomhed. Selv om mange ældre har et godt, aktivt og socialt liv, er der også nogle om lever i isolation og ensomhed. Sundhedsstyrelsen har konkluderet, at næsten hver fjerde borger over 65 år har følt sig ensom i kortere eller længere tid.
Med dette nye projekt ønsker Ringsted kommune at forebygge ensomhed og samtidig af-taburisere emnet. Projektet vil blive finansieret af restmidler fra ældrepuljen og målet er at skabe netværk ældre mennesker i mellem. Det vil man gøre ved at udføre en opsøgende indsats, især i boligområder og landsbyer med mange ældre. På den måde kan man identificere de ofte udmærkede private netværk, som allerede findes, eksempelvis klubber og foreninger!
/Stine Amanda