Vigersted-dilettantens revy ”Alle veje fører til Vigersted” har præmiere den 2. oktober 2015 kl. 20.00. Det sker i forbindelse med byens høstfest i Vigersted forsamlingshus.
Revyen handler om aktuelle sager og så selvfølgelig Vigersted. Sager som flygtningesituationen, udflytningen af statsinstitutioner til provinsen, overbelægning på sygehusene, udvandringen af det danske sprog og mange flere vil berøres.
Otte skuespillere og en musiker søger for god underholdning. Selv har de skrevet teksten til årets revy.
Der er mulighed for spisning kl. 18.30 samt kaffe og småkager i pausen. Når revyen er slut vil der være lotteri og dans.
Der er mulighed for at se stykket igen den 4. oktober kl. 15.00.
Billetter kan købes på tlf.: 57525616.
/Stine Amanda