Articles by: signe

Pressefoto

I Ringsted vil folk have hveder, selvom Store Bededag er afskaffet

Selvom Store Bededag officielt er blevet afskaffet som helligdag, er der efterspørgsel på de varme hveder. Det oplever man hos KonditorBager i Ringsted, der nok skal stå klar med bagværket.

8. maj 2025
Foto: ABW

Ringsted Kommune vil drøfte tilbagekøb af slagterigrund med Danish Crown

På et møde i Ringsted Kommunes Økonomiudvalg mandag aften blev politikerne enige om at indstille til Byrådet, at kommunen går i dialog med Danish Crown om vilkårene for eventuelt at købe grundarealer på den tidligere slagterigrund tilbage.

7. maj 2025
Berømte bygmestre i Ringsted

Berømte bygmestre i Ringsted

Tag med på en byvandring i Ringsted og oplev de imponerende bygninger, der blev til gennem samarbejdet mellem de lokale bygmestre Julius Johansen og Alfred Mortensen.

7. maj 2025
Politirapporten

Politirapporten fra 2025-04-28

Politiet fik anmeldelse om et overfald ud for Stakladen i Ringsted, hvor en 29-årig mand fra Ringsted var blevet overfaldet med et jernrør. Den 29-årige blev opsøgt af en mand, som mente, at de havde et udestående. Han blev tildelt et slag i hovedet og pådrog sig en lettere skade, hvorefter den mistænkte mand stak af. Den 29-årige blev bragt til behandling og politiet har den god formodning om, hvem den mistænkte er og efterforskningen fortsætter.

7. maj 2025
Pressefoto

NH Gardiner introducerer stemningsvægge med tekstil fra Designers Guild

Hos den lokale gardin- og boligindretningsekspert NH Gardiner kan du nu opleve en helt særlig nyhed inden for boligindretning: stemningsvægge. Med disse eksklusive vægbeklædninger, skabt i luksustekstiler fra Designers Guild, kan du løfte stemningen og æstetikken i ethvert rum.

6. maj 2025
Pressefoto

Nu kan Davidsen officielt byde velkommen til fem nye forretninger på Sjælland

I slutningen af marts godkendte de danske konkurrencemyndigheder Davidsen A/S’ køb af CF Petersen & Søn A/S. Her i maj træder den sjællandske trælastkæde så officielt ind i den landsdækkende Davidsen-koncern, og snart er de første visuelle forandringer på vej til forretningerne i Allerød, Køge, Karise, Stenlille og Ringsted.

6. maj 2025
Efter 25 år træder Robert Vingaa tilbage – Ringsted Net får ny bestyrelse

Efter 25 år træder Robert Vingaa tilbage – Ringsted Net får ny bestyrelse

På foreningens seneste generalforsamling har Ringsted Net – Ringsteds lokale internet- og tv-udbyder – valgt en ny bestyrelse. 
Det sker i forlængelse af, at den mangeårige formand Robert Vingaa efter hele 25 års engageret indsats har valgt at give stafetten videre. Samtidig træder både den hidtidige næstformand Bo Grieger og kasserer Steen Vedsted tilbage fra deres poster efter mange år i bestyrelsen.

5. maj 2025
Foto: Nat i Naturen/Mads Tolstrup

85 projekter får 1,9 mio. kr. til natlige naturoplevelser

Med Udlodningsmidler til Friluftsliv støtter Friluftsrådet 85 projekter med natlige friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Der er i alt uddelt 1,9 mio. kr. 343.800 kr. går til 18 projekter i Region Sjælland. Bl.a. har Skeespejderne i Ringsted fået midler til åbent arrangement med madlavning over bål, UV-jagt i mørket og overnatning i det fri.

5. maj 2025
Jonas Herby, økonom og forfatter. PR-foto.

Vi gik for langt

Vi husker alle coronatiden med nedlukninger, restriktioner og ikke mindst sygdomsforløb. Epidemien var en landeplage i ordets egentlige betydning og har sat sine spor – også efterfølgende.
Ifølge økonom og forfatter Jonas Herby var nedlukningerne dog en overreaktion på den situation, Danmark og danskerne stod i. Han mener, at effekterne langt fra stod mål med de samfundsmæssige omkostninger. Det uddyber han i bogen Prisen Værd – nedlukningerne ingen taler om.
“Jeg vil faktisk sige, at man gik for vidt på alle områder. Jeg har ikke set eksempler på restriktioner, hvor man tydeligt kan sige, at gevinsterne stod mål med omkostningerne. Effekten af den enkelte restriktion er typisk så lille, at omkostningen overstiger nytten,” siger han i podcasten Kapitlet.

4. maj 2025
Credit: SDL

Gratis kaffe til mødre

Søndag 11. maj 2025 Mors Dag – det fejrer Birkegårdens Haver med gratis kaffe til alle mødre i Café Klokkeblomst.
Tag din mor med til Birkegårdens Haver på Mors Dag, hvor indehaver Merry afholder en gratis havevandring kl. 13.30. Til fædre og de eventyrlystne er der ATV-kørsel på marken.

3. maj 2025
Pressefoto

Familietragedie på operascenen

Denne sæson i OperaKino slutter med det helt store følelsesudbrud, nemlig Lucia di Lammermoor, kendt for verdens vildeste vanvidsarie – det sker den 18. maj.
Instruktøren Laurent Pelly placerer denne nye produktion af Donizettis bel canto mesterværk af en italiensk romantisk opera på Wiener Staatsoper mellem det traditionelle og det moderne. Lucia di Lammermoor blomstrer ikke kun på grund af sin melodiske rigdom og sine figurer tegnet gennem musikken, Donizetti placerede også sine hovedpersoner, Lucia-Edgardo-Enrico, i den følelsesmæssige trekant af kærlighed, had og passion. 

2. maj 2025
Foto: SDL

Ældredag i Ringsted – fællesskab og oplysning i fokus

Ældrerådet inviterer til foredrag om svindel mod ældre onsdag den 14. maj på Cafe Ingeborg.
Der serveres kaffe og lagkage. Og der indledes med fællessange fra højskolesangbogen.

2. maj 2025
Pressefoto

Susanne Borggaard valgt som politisk leder af Nye Borgerlige

Lokale Susanne Borggaard er valgt som politisk leder for Nye Borgerlige.
På forårsfredag i Ringsted har Nye Borgerlige en stand i Nørregade overfor Sparkassen Sjælland.
Du kan møde Susanne på standen ca. kl. 18-20. I er mere end velkomne til at kigge forbi til en lille snak.

2. maj 2025
Museum Vestsjælland fejrer 80-året for befrielsen

Museum Vestsjælland fejrer 80-året for befrielsen

Museum Vestsjælland fejrer jubilæet med åbningen af den nye udstilling Skyggekrigerne, spændende foredrag og byvandringer om besættelsestiden. Kom og vær med til at mindes og opleve historien!
Se film om befrielsesdagene på Ringsted Arkiv, hør om de livsfarlige leverancer – og vær med til en rekonstruktion af en våbennedkastning lige dér hvor modtagelserne fandt sted for 80 år siden.

2. maj 2025
Under vejarbejdet vil trafikken på strækningen blive styret med trafiklys. Foto: Vejdirektoratet

Ny asfalt på Roskildevej nord for Ringsted

Fra onsdag den 7. maj og frem til fredag den 30. maj udskifter Vejdirektoratet asfalten på en 4,7 kilometer lang strækning af Rute 14 Roskildevej mellem Ringsted og Ortved. Strækningen går fra rundkørslen ved Kærup Parkvej og mod Ortved frem til det nordlige byskilt i Ortved.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.

2. maj 2025
Foto: ABW

Tag hunden med på ferie: Danhostel Ringsted byder firbenede gæster velkommen!

Skal du på ophold i Ringsted og vil have din hund med? Så er der godt nyt! Danhostel Ringsted åbner dørene – ikke kun for dig, men også for din trofaste firbenede ven. Her kan du nyde et afslappet ophold i hyggelige omgivelser, uden at skulle undvære familiens bedste ven.
“Vi ved, at hunden er en vigtig del af familien, og derfor er det naturligt for os at tilbyde muligheden for overnatning med hund,” lyder det fra værterne på Danhostel Ringsted.

2. maj 2025
Foto: SDL

Rundvisning i Sct. Bendts Kirke

Da kirken blev indviet i 1170, blev Knud Lavard samtidig helgenkåret og begravet i kirken.
Valdemar den Store og hans familie er også begravet i kirken foruden andre konger og dronninger af Valdemarenes slægt bl.a. dronning Dagmar og dronning Berengaria.
På rundvisningen vækker vi kirkens historie til live med fortællinger om Ringsted i den periode kirkebyggeriet tog form, og vi ser Valdemarenes grave.

1. maj 2025
Danmark atter frit

Danmark atter frit

Den 4. maj er det 80 år siden, at befrielsesbudskabet lød ud af radioen. Tyske tropper havde overgivet sig, og Danmark var atter frit. De lykkelige stunder blev foreviget med kamera, og filmstumper og fotos optaget i befrielsesdagene i Ringsted er blevet digitaliseret og klippet sammen til en film. De unikke privatoptagelser er et her og nu billede af en helt speciel periode i Ringsteds historie i maj 1945. Filmen viser glade folk på gaden til en spontan folkefest og en fejring af, at krigen endelig er slut og besættelsen af tyske tropper er ophørt. Slut med mørklægning, udgangsforbud og frygt for krigens rædsler.

30. april 2025
Credit: AffaldPlus

Knap 9.000 tilmeldte selvbetjenere

AffaldPlus har indført ‘selvbetjent åbningstid’ på deres syv største genbrugspladser. Hvis du er tilmeldt servicen, kan du benytte pladserne i tidsrummet kl. 7-9 og 17-22, hvor der ikke er personale på de pågældende pladser. Der er enkelte begrænsninger mht. aflevering af affald, men ellers fungerer det som i den normale åbningstid fra kl. 9-17.
Aktuelt har godt 9.000 borgere og virksomheder oprettet sig som selvbetjenere og kan derfor benytte pladserne i Haslev, Korsør, Næstved, Ringsted, Rønnede, Slagelse og Vordingborg.

30. april 2025