Kulturen er i den grad tilbage og det kan mærkes på billetsalget i Ringsted Kongrescenter disse dage. Flere shows på tværs af programfladen kan efterhånden melde udsolgt, men bare rolig – der er ekstra shows på vej.
Alle coronarestriktioner for kulturlivet er nu ophævede og for første gang i 19 måneder er Ringsted Kongrescenter kommet tilbage til de forhold, der var gældende før coronanedlukningen vendte op og ned på det hele.
Det betyder blandt andet, at Store Sal på ny kan fyldes op med glade og forventningsfulde gæster til fuld kapacitet. Dette bliver indtil videre udnyttet til fulde, hvilket betyder, at Ringsted Kongrescenter nu er klar med ekstra shows til to af efterårets oplevelser. Det gælder årets familiemusical, Busters Verden, og Heino Hansens Første Comedy Show.
Busters Verden er nu klar med den tredje forestilling i Ringsted Kongrescenter den 31. oktober kl. 10.30. Billetsalget er i gang.
Heino Hansen byder indenfor til sin sjette (!) forestilling i Ringsted Kongrescenter den 14. januar kl. 21.30. Billetsalget går i gang på torsdag kl. 10.00.
Pilen peger desuden i samme retning ved flere oplevelser fra det efterhånden omfattende kulturprogram, så det er ikke til at vide hvornår de røde lamper igen blinker i Ringsted Kongrescenter.
Bestil billetter på https://ringstedkongrescenter.dk/