Vil du være med i Ringsted Kommunes nye billedkunstråd?
Et nyt billedkunstråd skal hjælpe med at gøre Ringsted Kommunes kunststrategi til virkelighed. Billedkunstrådet har til opgave at arbejde for, at Ringsted Kommunes offentlige rum er mangeartede og mangfoldige. Billedkunstrådet skal inden for rammerne af kunststrategien selvstændigt igangsætte og beslutte kunstneriske opgaver og projekter inden for det afsatte budget til kunst i det offentlige rum. Derudover har billedkunstrådet også en rådgivende funktion ift. kunst ved kommunale anlægsbyggerier.