Spil Dansk koncert
Tirsdag den 19. november kl. 19.00 er der koncert med Malm i Ringsted Kulturhus, Søgade 3, 4100 Ringsted.
Det er et led i Spil Danskugen som Ringsted Kommune naturligvis bakker op om. Så koncerten er gratis og alle er velkomne.
Tirsdag den 19. november kl. 19.00 er der koncert med Malm i Ringsted Kulturhus, Søgade 3, 4100 Ringsted.
Det er et led i Spil Danskugen som Ringsted Kommune naturligvis bakker op om. Så koncerten er gratis og alle er velkomne.
I julegaveværkstedet sørger biblioteket for materialer og masser af idéer, så børnene kan skabe noget helt unikt og glæde dem, de holder af. Bibliotekets medarbejdere står klar til at hjælpe, så alle kommer godt i gang med deres kreative projekter.
Værkstedet er udelukkende for børn fra 7 år og op, så børnene kan lave juleoverraskelser uden, at modtagerne får et smugkig inden juleaften.
Det bliver en hyggelig oplevelse for hele familien med masser af nissesjov og julehumør, når Randers Teater lægger vejen forbi Ringsted Bibliotek med juleteaterforestillingen ”Julemusen” lørdag den 23. november.
Efteråret er en mørk tid, hvor lyset er sat på pause. Skumringstime er det tidspunkt, hvor lyset viger for mørket, men Skumringstime er også en del af Nordisk Litteraturuge, hvor Ringsted Bibliotek i samarbejde med Foreningen Norden og sammen med biblioteker og kulturhuse i hele Norden fejrer litteraturen og læser op fra den samme tekst på det samme tidspunkt.
På søndag d. 3. november er det Allehelgens søndag i Benløse Kirke.
Det er her, at vi samles for at mindes dem, vi har mistet i årets løb.
Der er gudstjeneste både kl. 14 og kl. 16 og begge gange bliver navnene læst op. Det er en stemningsfuld eftermiddag og alle er velkomne.
Ringsted Musik- og Kulturskole starter 5. november hold i babyrytmik. Der er to hold, et for børn på 3-6 måneder og et for børn på 7-10 måneder. Tilmeld jer nu.
Natur og Trivsel – Ringsted Helsekost præsenterer årets første kalendergaveidé: Små Buddha-figurer til 35 kr.
Rundvisning i Danmarks første kongegravskirke og stumfilm om driftige folk i Ringsted.
Det sker i uge 45 med Ringsted Museum og Arkiv.
Torsdag den 14. november kl. 19-21 får du en unik mulighed for at møde forfatterduoen bag nogle af de mest populære krimi og spændingsromaner i Danmark, når Lotte og Søren Hammer gæster Ringsted Bibliotek til en åbenhjertig samtale om deres forfatterskab, inspirationskilder og arbejdsproces.
Udgangspunktet er som altid forfatterduoens egne udgivelser men også andre bøger, der har gjort indtryk på dem, og det er bibliotekarerne Sanne Christensen og Morten Halskov Jensen, der styrer samtalen med Lotte og Søren Hammer.
Biblioteket er pyntet op med farverige balloner, og der er boller og juice til de små fødselarer og kaffe til de ledsagende forældre, når der traditionen tro er fødselsdagsfest for alle børn, der bliver tre år i år lørdag den 9. november 2024.
Der er underholdning med den lokale musiker Linda Vilhelmsen fra Jystrup. Linda er uddannet fra Musikkonservatoriet og har et langt arbejdsliv bag sig, hvor hun blandt andet har arbejdet mange år på Ringsted Musik- og Kulturskole.
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Region Sjælland. I Lolland og Guldborgsund kommuner samarbejder skolerne med 72 procent og 70 procent af de lokale virksomheder. I Ringsted derimod samarbejder skolerne kun med 36 procent af de lokale virksomheder. I Greve ligger tallet på 40 procent, og i Solrød er det 47 procent af virksomhederne.
AffaldPlus minder om, at paller bliver til direkte genbrug. Til ‘Paller’ kan du blandt andet aflevere hele engangspaller, europapaller, halvpaller og plastpaller. De skal være hele og uden råd. Mange paller indeholder svampemiddel og må derfor ikke afbrændes privat.
Sæt kryds i julekalenderen! Den 22. november kl. 17.00 bliver julemanden hejst op i kranen og tænder det store smukke juletræ på Torvet. Så er julen officielt skudt i gang i Ringsted og julestemningen kan indfinde sig.
Igen i år kan man møde både Julemanden og brandvæsnet med den store flotte kranbil. Men i år kan man også møde Line Solsikke og hendes bedste ven Kaninus.
Forfatter og debattør Lisbeth Zornig Andersen holder foredrag på Ringsted Bibliotek torsdag den 21. november kl. 19-21.
I biografien “Zornig – Vrede er mit mellemnavn” og den prisvindende dokumentar “En barndom i helvede” har Lisbeth Zornig Andersen lukket hele Danmark ind i en verden, de færreste kender til, der er præget af normløshed, vold og svigt.
Særligt for borgere, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer ikke kan forlade deres hjem, har Ringsted Kommune oprettet en udekørende vaccinationsordning. Denne ordning sikrer, at alle i målgruppen får mulighed for at blive vaccineret, uanset deres mobilitet.
Borgere, der mener at være i målgruppen for hjemmevaccination, og som endnu ikke er blevet visiteret, kan kontakte kommunen på telefon 41 87 53 47 i tidsrummet 9:00 – 12:30 på mandage, tirsdage, torsdage og fredage.
Hvordan kan børnesagsakter hjælpe tidligere anbragte med at forstå deres egen historie? På Ringsted Bibliotek kan du onsdag den 6. november høre om Danmarks Forsorgsmuseums arbejde for at sikre tidligere anbragtes ret til at finde og læse deres personlige sagsakter.
Hvis du er tidligere eller nuværende anbragt, har du måske spørgsmål om din fortid. Hvem var du dengang? Hvordan blev du beskrevet i dine børnesagsakter? Eller måske interesserer du dig for socialhistorie og vil vide mere om, hvordan livet var for anbragte og socialt udsatte borgere gennem tiden.
Lørdag den 2. november kan medlemmer af biblioteksklubben KULT komme med på tur til Bogforum 2024 i Bella Center. Her er der rig mulighed for at lytte til interviews med forfattere, der har udgivet nye bøger, besøge forlagene der giver gode tilbud på bøger i anledningen af bogmessen, høre skuespillere læse op og ikke mindst nyde at tilbringe dagen sammen med andre, der elsker at læse bøger.
På busturen fra Ringsted til København byder biblioteket på kaffe eller the samt en croissant og en sjov quiz med præmie til vinderen.
Tirsdag 15. oktober indleverede tre medlemmer af Ringsted Sogns menighed officielt en liste med 14 kandidater til det kommende menighedsråd.
Listens navn er ”Samarbejdslisten” og er et alternativ til den liste, som andre medlemmer af menigheden allerede har sat sammen.
Dermed skal medlemmerne af Folkekirken i Ringsted Sogn til valg tirsdag den 19. november og stemme om 15 pladser i det kommende menighedsråd.
Sommeren er forbi nu – men frem til søndag den 20. oktober har Birkegårdens Haver slået dørene op for Hylende Hyggelig Halloween. Her kan I opleve vilde haver og masser af aktiviteter for børn og voksne bl.a. spøgelseslabyrint og græskarskæring.
Dit Ringsted var med til åbningen lørdag eftermiddag, så kig med her – men vi må advare: Der er også nogle skrækkeligheder, som ikke er for sarte sjæle!