Ringsted Kongrescenter har åbnet for salget af ekstra shows med Rune Klan, Adam & Noah & Nikolaj Stokholm.
Rune Klan byder alle nysgerrige på en tur i sit magiske univers – med noget på hjerte!
Senest han ramte de danske scener med showet Barnløs, blev han hyldet som ‘modig, original, fantastisk, genial, rørende og overraskende’. Rune har en efterhånden velkendt og unik showform, der med effektfuld snilde og charme blander humor, eftertænksomhed og tryl i verdensklasse. Som altid er det sparsomt med oplysninger om selve showet, men han lover, at ambitionerne ikke er sænket siden sidst.
Hele Danmarks Stokkefar er tilbage med et nyt oneman-show i Ringsted Kongrescenter 12. september 2020, 21.30.
I det forrige show “Mit liv som Nikolaj Stokholm” grinede vi allesammen af fortællingen om en albinos opvækst i 90’ernes Københavnerforstad. Albinoen er blevet voksen, men hans hoved er ikke mindre sjovt. Turen går til Nikolaj Stokholm er en U-vending i Stokkefars utrolig spektakulære, dumme og ikke mindst virkelig sjove hjerne. Det er en unik chance for at se verden igennem hans briller og det er ikke meget andet end noget pjat. Glæd dig til Turen går til Nikolaj Stokholm, det bliver pissegriner’n.
Det er sjette show med Nikolaj Stokholm i Ringsted Kongrescenter, hvor mere end 4500 gæster allerede har købt billetter til hans nye show.
Farvel og Tjak! Adam & Noah takker af for denne gang.
“Hva sker der danskere… vi elsker jer, kartofler og ikke-kartofler.Det har været den vildeste rejse at tage landet rundt og lave sjov med jer; live, på festivaler, på TV, i radioen og alt det der. Det bliver et vildt opturs show 13. november 2020, kl. 16.30!
Vi vil bare gerne sige tjak.. tjak fordi vi måtte tage pis på jer, tjak fordi I ville grine med os og tjak fordi I er så fucking luksus. Yalla fuck af vi ses – en sidste gang ;)” 5 år – så lang tid får fænomenet Adam & Noah lov til at eksistere, før de runder af med et brag.
De to komikere, der på rekordtid kæmpede sig op i toppen af dansk komik, har nemlig meldt ud, at de i starten af 2020 tager på deres definitivt sidste og absolut største Danmarks-tour; Farvel og Tjak.