Fotograf i krig og menneske i modvind
Du får et unikt indblik i krigsfotografens arbejde og kommer med helt ind bag kameraet, når Jan Grarup både fortæller personlige historier om alt det, han har oplevet i krigszoner verden over og om de seneste måneders modvind i den danske presse.
Gennem 30 år har krigsfotograf Jan Grarup rejst rundt i verden for at dokumentere krige, konflikter og klimakriser. Han har taget utallige gribende og enestående billeder, som er blevet vist i medier over hele verden, og han har flere gange vundet priser for sit arbejde med kameraet.
Denne aften på Ringsted Bibliotek fortæller han om en karriere, hvor han hver dag bliver konfronteret med liv og død. Om et arbejdsliv der er så markant anderledes end det normale, og om hvordan hans rejser rundt til verdens skyggesider med kameraet har haft sin pris både personligt og professionelt.
Jan Grarup vil også adressere de sidste måneders modvind i pressen, og hvad det har haft af betydning for ham.
Foredraget finder sted torsdag den 16. november kl. 19-21 i centralrummet på Ringsted Bibliotek.
Tilmelding og billetter
Billetter købes online på www.ringstedbib.dk. Prisen er 155 kroner. KULT-medlemmer får rabat og kan købe billetter til 125 kroner.