I Kina fejrer man nytår forskudt af, hvornår det gøres i Danmark. Efter den kinesiske kalender går vi torsdag den 19. februar 2015 ind i Gedens år, og det skal naturligvis fejres på byens kinesiske restauranter; Lins og Hua Yang, der begge ligger på Køgevej.
Nytår hos restaurant Lins fejres den 18. og 19. februar. Der serveres fine retter, og personalet vil være iklædt traditionel uniform. Der vil derudover være en lodtrækning, som alle deltager gratis i. Aftenens buffet koster 188 kr.
Nytår hos Hua Yang fejres fra den 19. februar til den 22. februar. Her kan du nyde en stor nytårsbuffet til 178 kr. Der vil være mulighed for at vinde fine, kinesiske figurer, og der er trøstepræmier til dem, som ikke vinder en af hovedpræmierne.
/Stine Amanda