Har du brug for inspiration til nye sunde variationer i hverdagens mad eller en anderledes julegave eller julekurv, går du ikke forgæves hos Natur & Trivsel i Tinggade.
Her findes spændende og anderledes olier, kerner, nødder, mayonnaise, kiks, kager, krydderier, saft, nøddesmør og utallige slags ris. Der er også en særlig afdeling for japanske specialprodukter såsom miso, tamari, tang mm. Der er ydermere smukke krystalstene, ‘bekymringsdukker’, drømmefangere og meget mere.
Natur & Trivsel forhandler desuden et meget stort udvalg af naturlægemidler, kosttilskud, vitaminer og mineraler, homøopatiske midler, urtete, naturlige kropsplejeprodukter, solcremer og kosmetik, henna hårfarve, naturlig babypleje og bleer og miljøvenlige rengøringsartikler.
Du har mulighed for at følge butikken på Facebook, hvor der dagligt bliver opdateret med nyt fra branchen. Her kan du også se, hvornår biopater og konsulenter besøger butikken og fremviser deres nyheder.