grisefestMangler du et sted at nyde aftensmaden til Ringsted Natten den 28. august 2015, kan du lægge vejen forbi Ferdinands Bøfhus. Her holdes der nemlig Grisefest fra kl. 18.00. Menuen står på helstegt pattegris med kartofler, sovs og salat. Dertil vil der være øl-bar med specialbryg, vin og sodavand.

Ferdinands Bøfhus sætter borde og stole op ude foran restauranten. Der vil blive plads til omkring 100 gæster, og bordreservation er ikke muligt. Ønsker man at deltage i grisefesten, er det altså først til mølle.

Det koster 99 kr. per person at spise med. Prisen er eksklusiv drikkevarer.

/Stine Amanda