affaldplus2-300x147

Her i Ringsted er der mange gode muligheder for at aflevere din gamle elektronik til genbrug. Det er firmaet Affaldplus der står for affald og genbrug i kommunen. På for eksempel genbrugsstationen på Møllevej 14, kan du komme af med mere end 40 forskellige typer affald og 89% af affaldet bliver genanvendt til nye produkter.

Ved de fleste glascontainere rundt omkring i Ringsted er der opstillet batteribokse. Dermed kan du, hvis du alligevel skal ned og handle, tage batterier med dig og aflevere det på vejen. Desuden kan du også putte dine batterier i en frysepose og aflevere sammen med dagrenovationen. Fryseposen skal bare lægges ovenpå skraldespanden.

Der findes forskellige genbrugsforretninger i Ringsted. Disse tager imod din elektronik der ikke er gået i stykker. De bliver især glad for legetøj, konsoller, lamper og meget andet.

Hvis du i stedet ønsker at sælge din elektronik er DBA.dk, Guloggratis.dk og Facebook-sider et godt sted at starte. På Facebook findes der både salgssider og “Gives-væk-sider” for Ringsted og omegn. En hedder eksempelvis “Køb,salg og gives væk Ringsted og Sjælland iøvrigt.”

Elektronikfirmaet Mytrendyphone.dk har lavet en infografik som har fokus på genbrug af elektronik og hvor skadeligt det er for miljøet, hvis ikke man genbruger. MyTrendyPhone går meget op i miljøet og ønsker at gøre mere opmærksom på hvor simpelt og let det faktisk er at aflevere elektronikken uden at det skal koste dig hverken tid eller penge. Du kan se infografikken nedenfor.

Elektronisk affald