At kunne finde tid til stilhed og ro, når alverdens ting kæmper om vores opmærksomhed, er ikke nogen selvfølge og kan for mange af os være lidt af en udfordring.
Derfor indbyder Farendløse Kirke til meditationsgudstjenester frem mod påske. Vi har alle brug for øjeblikke i vore liv, hvor vi kan stoppe op, puste ud, gå ned i gear, se hinanden i øjnene, finde fred og måske mærke Guds nærvær. Det giver vi os selv, hinanden og dig mulighed for, når vi en torsdag aften om måneden inviterer til gudstjeneste med meditation i kirkerummet.
Søg ind i stilheden med meditation og toner af nærvær
Meditationsgudstjenesten varer en time, hvor vi mødes i øjenhøjde og sammen søger ind i stilheden. Præst Rune Funch guider os i en meditation, og sætter rammen med rolige toner af nærvær og musik
Rune Funch er til hverdag præst i Lyngby Baptistkirke, og holder også meditationsgudstjenester i Natkirken på Strøget, samt i Roskilde Domkirkes Natkirke.
Udgangspunktet er for meditationsgudstjenesterne er sangene fra Taize-klosteret og fællesskabet i Frankrig, som Rune Funch har besøgt flere gange, ligesom at han har været hovedkræften bag deres oversættelse til dansk.
Der er meditationsgudstjenester i Farendløse Kirke torsdag den 6. marts kl. 19.00. samt torsdag den 3. april kl. 19.00.
