Vær med når Ringsted Bibliotek inviterer til morgensang i efteråret. Første gang er mandag den 13. september kl. 9.30-10.15.
Syng sammen i efteråret
Sang er et sprog, vi ikke må glemme, og morgensang er godt for både sjælen, humøret og fællesskabet. Derfor inviterer Ringsted Bibliotek traditionen tro til fællessang i efteråret med salmer, sange og viser fra Højskolesangbogen. Det bliver fire gange i løbet af efteråret i bibliotekets centralrum. Efter et repertoire med sange, der passer til årstiden, kan du byde ind med forslag til sange. Morgensangen akkompagneres af Lis Nielsen på klaver.
Der er morgensang på biblioteket følgende mandage i efteråret kl. 9.30-10.15:
• 13. september
• 11. oktober
• 8. november
• 13. december
Der er ingen tilmelding til morgensangen på bibliotek. Du møder bare op.