Med den yderligere åbning af samfundet og med ny corona-retningslinjer kan Ringsted Bibliotek & Borgerservice igen åbne med normale betjente åbningstider. Bogbussen, Mobibben og Åbent Bibliotek er fortsat lukket. Både biblioteket og Borgerservice åbner igen onsdag den 21. april. Du skal vise gyldigt coronapas for at komme ind på selve biblioteket, men du skal ikke have coronapas for at afhente reserverede bøger eller for at komme i Borgerservice, meddeler Ringsted Kommune.

Du skal have coronapas til dit biblioteksbesøg
På Ringsted Bibliotek & Borgerservice ses der frem til den yderligere genåbning, og hermed er de normale betjente åbningstider gældende:

Mandag: Bibliotek & Borgerservice: 11.00-18.00
Tirsdag og onsdag: Bibliotek: 10.00-17.00. Borgerservice: 11.00-15.00
Torsdag: Bibliotek & Borgerservice 11.00-18.00
Fredag: Bibliotek & Borgerservice: 11.00-15.00
Lørdag: Bibliotek & Borgerservice: 11.00-14.00

For at besøge eller opholde sig i selve biblioteksområdet, skal der fremvises et gyldigt coronapas, som kontrolleres af personalet. Netop fordi der skal kontrolleres coronapas, bliver der ikke adgang til Åbent Bibliotek, der ligger uden for betjent åbningstid. Det er altså kun muligt at komme ind på biblioteket, mens der er personale til stede i den betjente åbningstid.

”Click and Collect” uden coronapas
På Ringsted Bibliotek er der mulighed for ”click and collect” uden coronapas. Det vil sige, at man ikke skal fremvise coronapas for at aflevere materialer eller for at afhente reserverede materialer. Der skal dog fortsat bruges mundbind/visir ved ”click and collect” og besøg på Ringsted Bibliotek og Borgerservice.
OBS!! Materialer lånt før eller under nedlukningen kan afleveres gebyrfrit frem til den 16. maj, hvorefter der vil blive tilskrevet gebyr.

Borgerservice uden coronapas
Borgerservice åbner normalt, men husk at du skal bestille tid online på kommunens hjemmeside før dit besøg. Man skal ikke bruge coronapas for at komme i Borgerservice, heller ikke ved tidsbestilling.

 

Pressefoto