Datoen for Ringstedkorets sommerkoncert er nu lagt fast, det bliver søndag, d. 22. juni 2025 om eftermiddagen i Klostermarkskirken. Klokkeslæt offentliggøres senere.
Ringstedkoret er i fuld gang med at forberede koncertens hovednummer, et helt nyt Beatles-medley, bestående af Lennon/McCartney kompositioner fra de tidlige Beatles år, 1962-64. Max Sydendal har arrangeret medleyet for 4-stemmigt kor og guitar. Derudover vil sommerkoncerten indeholde folkelige og klassiske numre fra korets repertoire.
Vil du synge med, er det ikke for sent! Nye medlemmer er altid velkomne. Nodelæsning og korerfaring er en fordel, men ingen betingelse.
Kontakt formand Inge Marie Jacobsen, tlf. 26 82 09 51 og aftal en prøveaften.
Ringstedkoret øver hver tirsdag kl. 19.00-21.30 i Dagmarskolens Samlingssal, Vestervej 11, Ringsted.
Læs meget mere om Ringstedkoret på www.ringstedkoret.dk. Følg også korets Facebook.
