I 2019 fejrede Sissel Kyrkjebø sin 50-årsdag, og den 26. maj startede sit nye projekt “Reflections”. Oplev hende d. 23 april 2020, når hun gæster Ringsted.
Fra den dag startede hun løbet med udgivelsen af 50 nye sange, en hver uge, og i foråret 2020 bringer hun de nye sange på turné for første gang. Kombinationen af Sissels bemærkelsesværdige stemme og evne til at kommunikere har gjort hende til en meget efterspurgt kunstner over store dele af verden. Hendes unikke sceneudstråling får publikum til at føle, at hun synger direkte til dig og kun dig. Det igangværende musikalske projekt “Reflections” er nye optagelser af tidløse sange fra 1920’erne til i dag.
For hver af de 50 sange frigiver hun også en musikvideo og en interviewvideo, som fans kan følge via hendes sociale medier og på hjemmesiden sisselmusic.com. Læs mere her og få købt din billet allerede i morgen kl. 10.00.