Danhostel Ringsted
Sct. Bendtsgade 18
4100 Ringsted
57 61 15 26
ringsted@danhostel.dk

Sov godt i charmerende omgivelser
Oplev alle de mange skønne seværdigheder, som Ringsted og omegn byder på, og overnat på Danhostel Ringsted, som ligger i hjertet af det hele.

Danhostel Ringsted har til huse i den historiske Amtstuegård centralt i Ringsted, som har været vandrehjem siden 1950. Du kan stadig fornemme ånden fra vandrerhjemmet, da der på flere af værelserne er køjesenge, og der desuden er store og gode fællesområder, hvor I selv kan lave mad i fælleskøkkenet, se fjernsyn, spille spil eller bare sidde og hygge. I dag er alle 16 værelser istandsat og med eget bad – og I får selvfølgelig jeres eget værelse, når I er her.

I alt råder stedet over 62 sengepladser, og du har mulighed for at tilkøbe morgenmad, “smør selv madpakke”, linnedpakke og toiletsager på stedet.

Vandre, cykle, svømme, spille
På Danhostel Ringsted kombineres den særlige vandrerhjemsautenticitet med gode muligheder for at afholde møder, kurser, familieweekender og lejrskoler. På Danhostel Ringsted har du kun 14 km til golf, 10 km til skov og 1 km til sportshal, fodboldbane og svømmehal.

I området er der gode muligheder for natur- og byvandring samt afmærkede cykelstier.

Arrangementer
Med blot 200 meter til bus, 1 km til tog og 70 km til lufthavn bliver Ringsted Vandrerhjem benyttet af turister fra hele Danmark samt udlandet. Men Danhostel Ringsted tilbyder meget mere end en god nats søvn for turister. Værterne har mange års erfaring med arrangementer for private og erhverv.

Skal du fejre fødselsdag, barnedåb eller konfirmation, kan du f.eks. bestille en lækker brunch eller festbuffet. Vandrerhjemmet danner også ramme om receptioner året rundt, og der arrangeres mindekaffe efter begravelser/bisættelser.

Skal du holde kursus, kan vandrerhjemmet i Ringsted tilbyde hyggelige rammer med god forplejning og flink betjening. Danhostel Ringsted har plads til 80 kursister ved biografopstilling, 2 plenumlokaler, 4 gruppelokaler, flipover, whiteboard, overheadfremviser, kopimaskine, tv/video/dvd, projektor og trådløst netværk. Et dagmøde omfatter morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe samt isvand og frisk frugt hele dagen. Du kan naturligvis også bestille konference- eller kursusophold med overnatning.

Læs mere om mulighederne for arrangementer på Danhostel Ringsted. Dette er blot forslag, og har du særlige ønsker, vil vandrerhjemmet komme dig i møde. Køkkenet er meget fleksibelt, hvad angår forskellige kostpræferencer, og har du eller dine gæster eksempelvis allergier, skal du endelig sige til.

Kontakt Danhostel Ringsted

 


sølvpartner