Politirapporten fra 2024-08-12
Der havde været indbrud på Dagmarskolen, hvor der var blevet stjålet 20 bærbare computere fra et skab på skolen, mens der var ferielukket. Videoovervågning viser, at gerningsmanden puttede computerne i en rygsæk og en sportstaske.
Han beskrives som 25-35 år, almindelig af kropsbygning og brun i huden med sort, kort hår. Han var tatoveret på begge arme og manden var iført hvid t-shirt med Puma-logo, lyse cowboyshorts og hvide sko.