Politirapporten
En mandlig beboer i en lejlighed på Haslevvej i Ringsted anmeldte, at han netop havde overrasket to indbrudstyve i sit hjem. Beboeren råbte de to mænd an, hvilket fik dem til at søge mod hoveddøren. Han fik fat i kraven på den ene tyv, og der opstod håndgemæng. Det lykkedes herefter begge tyve at flygte fra stedet til fods i sydlig retning.