Generationsskifte i Gyrstinge VVS
I løbet af det seneste halvandet år har Gyrstinge VVS ikke kunnet fejre en række mærkedage for firmaets ejere og medarbejdere. Det satte coronanedlukningen en stopper for. Men nu tager virksomheden revanche og kalder til fælles fejring af generationsskifte, fødselsdag, jubilæer og beståede svendeprøver.