Første spadestik er taget til den nye Rambla i Ringsted Sport Center
Udvidelsen af Ringsted Sport Center er nu i gang. Udvidelsen indebærer en ny foyerbygning kaldet Ramblaen, der kommer til at binde hallerne og Svømmeland sammen. Foyerområdet bliver det nye samlingspunkt i Ringsted Sport Center og kommer til at bestå af et nyt indgangsområde, en central reception og et nyt og inspirerende café-område. Dertil kommer en ny multisal, som giver et væld af udfoldelsesmuligheder inden for sport og kultur.