Pas på naturen når du er på besøg
Mange mennesker har brugt corona-nedlukningen til at gå en tur på Ringsted Oplevelsessti, besøge en af de skovområder, de normalt ikke kommer i, eller på anden måde tage på udflugt i den skønne natur i Ringsted Kommune. Derfor har der nogle steder været trængsel på stierne, og det er også hyppigere sket, at nogen har glemt at tage skraldet med sig eller ladet hunden løbe fri, hvor den reelt ikke må løbe.