Andre nyheder

Alsang i Ringsted

Alsang i Ringsted

Torsdag den 23. maj 2024 spiller Ringsted Musik & Kulturskoles lærere igen op til Alsang på plænen foran Sct. Bendts Kirke. Arrangementet er som de forrige år en markering af Danmarks befrielse i 1945 og koncertprogramment afspejler netop ønsket om at hylde friheden, demokratiet og fællesskab.
800-1.000 skolebørn har frem mod koncerten øvet de udvalgte sange med deres lærere, og i marts, april og maj har sanglærerne fra Ringsted Musik & Kulturskole været på turné rundt på alle skolerne for at hjælpe til med indstuderingsarbejdet.
Ud over koncerten for skolerne kl. 10.00 er der også koncert kl. 17.00 for offentligheden, og det er igen sognepræst Otto Lundgaard, der har påtaget sig jobbet som konferencier ved begge koncerter.

15. maj 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-05-02

Politiet blev tilkaldt til Ringsted Station, hvor en togkontrollør var blevet udsat for vold i form af slag i ansigtet og spyt på tøjet.
En kvinden og en mand sad på første klasse, men havde ingen billet. Derfor bad kontrolløren dem begge forlade kupéen, og udfylde en afgift hver. De to var ikke særlig samarbejdsvillig og der opstod en konflikt, hvorunder den 20-årige kvinde fra København slog og spyttede på kontrolløren, så han kom lettere til skade.

15. maj 2024
Pinsetrafikken - kør hjemmefra i god tid

Pinsetrafikken – kør hjemmefra i god tid

Den første udrejsetrafik i pinsen forventes at starte fredag d. 17. maj, hvor rejsetrafikken vil blande sig sammen med eftermiddagens myldretidstrafik. Det vil hovedsageligt være i tidsrummet fra kl. 13:00 til 19:00. Ligeledes kan der lørdag d. 18. maj mellem kl. 11:00 – 14:00 være risiko for tæt trafik flere steder i landet.
Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt rute 21 mod Sj. Odde.
Hjemrejsetrafikken forventer vi vil finde sted 2. pinsedag mandag d. 20. maj i tidsrummet fra kl. 11:00 – 18:00. Her vil trafikken bevæge sig fra Jylland mod hovedstadsområdet via E20 Fynske Motorvej og Vestmotorvejen, samt rute 21 fra Sj. Odde .
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.

15. maj 2024
Ann

Har du 3 timer?

Har du en iPhone eller en iPad, og ønsker du mere viden om hvordan du bruger den? Den erfarne IT-underviser Ann-Karin Axelgaard holder i maj måned fire workshops i Den Kreative Matrikel, hvor hun på tre timer gennemgår teori og praksis om teknologiens mange muligheder.
Undervejs er der en pause, hvor der serveres kaffe, the, vand, og lidt til den søde tand.
Du lærer bl.a. hvordan du laver din egen hjemmeskærm med apps og widgets, og får styr på din digitale hverdag. Du lærer også at sikre dine data, så du får ro i sindet, og du lærer hvordan du får bedre struktur på dine billeder og videoer.
Det er små hold med max 8 deltagere, og der er kun ganske få ledige pladser tilbage. 

14. maj 2024
Sanketur med Susan Hemmingsen

Sanketur med Susan Hemmingsen

Ørslev Landsbylaug inviterer til sanketur med ernæringsrådgiver og kostvejleder Susan Hemmingsen den 25. maj kl. 10 med udgangspunkt foran Kulturhuset i Ørslev. 
Kom med til en hyggelig sanketur og få viden om spiselige planter i naturen. Medbring kurv, handsker og evt. en madpakke.
Alle deltagere får en gratis udgave af bogen “Vandreturens vilde urter”.

14. maj 2024
Lær at overnatte i naturen

Lær at overnatte i naturen

Er du glad for naturen og vil du lære at overnatte i den? Eller er du allerede en habil natur-sover?
Så kom med til en hyggelig overnatning, hvor du lærer at lave mad over bål og om overnatning i naturen imens fugle synger, blomsterne blomstrer og bålet bluser.
Den 19. maj kl. 15 til den 20. maj kl. 10 hos Faery Meadows, Frømosevej 8, 4173 Fjenneslev. Du har mulighed for at booke transport fra/til Sorø eller Ringsted ved tilmelding.

13. maj 2024
AffaldPlus søger ferieafløsere

AffaldPlus søger ferieafløsere

Foråret er over os, og der er fuld skrald på alle AffaldPlus’ genbrugspladser. Derfor søger de ferie- og weekendafløsere til genbrugspladser i Faxe, Næstved, Ringsted og Sorø Kommuner! Så hvis du drømmer om at arbejde i det fri, have god kundekontakt og tilmed skønne kolleger, så send en ansøgning.

13. maj 2024
Kunst i Pinsen 2024

Kunst i Pinsen 2024

Traditionen tro slår en mangfoldighed af udstillingssteder dørene op for alle kunstinteresserede i pinsedagene, den 18.-20. maj kl. 10-16. Såvel professionelle som amatører udstiller deres værker i værksteder, gallerier og private hjem overalt på Midt- og Vestsjælland og giver på den måde et helt særligt indblik i en masse kreative processer.

11. maj 2024
ÆllebælleMAJfortælle

ÆllebælleMAJfortælle

Bibliotekerne i Midt- og Vestsjælland har i flere år samarbejdet om en litteratur- og læseindsats for de mindste børn. Det betyder blandt andet, at der hvert år i maj i uge 20 bliver afholdt en læsefestival ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af kommunerne Lejre, Sorø, Slagelse, Ringsted, Kalundborg og Odsherred.
Målet er at sikre, at børn, deres dagtilbud og deres familier møder litteraturen helt fra start.

10. maj 2024
Modtager du vores nyhedsbrev?

Modtager du vores nyhedsbrev?

Byportalen Dit Ringsted sender et nyhedsbrev 1-2 gange om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til redaktionen med emnet “tilmeld nyhedsbrev”.

9. maj 2024
Det er potentielt livsfarligt for andre trafikanter, når der bliver tabt genstande på vejene. Foto: Vejdirektoratet

Det er højsæson for at tabe cykler, haveaffald og papkasser på vejene

I sommerhalvåret ved Vejdirektoratet af erfaring, at der venter et stort arbejde med at fjerne tabte genstande fra vejene. Mange sjusker med at fastspænde gods på trailere og lad, og Vejdirektoratet opfordrer derfor til at tjekke traileren eller cykelstativet en ekstra gang.

9. maj 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-04-26

En 28-årig mand fra Ringsted var kommet lettere til skade, da han var blevet fastklemt under en minigraver i forbindelse med kloakeringsarbejde på Brogade. Den 28-årige kom fri med hjælp fra en kollega. Han blev bragt til hospitalet med henblik på nærmere undersøgelser.

8. maj 2024
Udforsk Kunst i Pinsen på Midt- og Vestsjælland

Udforsk Kunst i Pinsen på Midt- og Vestsjælland

Pinsen nærmer sig, og det er tid til at sætte kurs mod Midt- og Vestsjællands kreative hjerte, hvor en mangfoldig verden af kunst venter på at blive udforsket. Fra skulpturer til keramik, tekstil, landart, gipsafstøbninger, fedtstensfigurer og et hav af malerier i alle stilarter og med alle slags materialer vil kunstelskere blive forkælet med en bred vifte af udtryk, når kunstnere åbner deres private hjem og gallerier i pinsen 2024.
I Ringsted Kommune er der hele 16 udstillingssteder, og Ringsted Kommuner er med i arbejdsgruppen bag arrangementet og støtter det økonomisk.

7. maj 2024
Trafikprognose: Helligdag lokker tusindvis ud på vejene

Trafikprognose: Helligdag lokker tusindvis ud på vejene

Kristi himmelfartsferien er få dage væk, og for mange er det ensbetydende med forlænget weekend og en tur i sommerhus. Særligt onsdag eftermiddag giver de mange biler på vejene risiko for kø og ekstra rejsetid.

7. maj 2024
Frokost, sms og videomøder – det laver bilisterne bag rattet

Frokost, sms og videomøder – det laver bilisterne bag rattet

Over halvdelen af bilisterne spiser og drikker, når de kører bil, og hver femte leder efter ting i en taske eller et handskerum. 13 % bruger håndholdt mobil til at tale eller skrive på, og 5 % siger, at de holder telefon- eller videomøde, når de har foden på speederen.
Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, hvor bilisterne er blevet spurgt, hvad de har lavet bag rattet inden for den seneste måned. Tallene offentliggøres i forbindelse med den landsdækkende kampagne “Kør Bil, når du kører bil”, som Rådet for Sikker Trafik og 60 kommuner, heriblandt Ringsted Kommune, står bag fra den 6. til 26. maj.

6. maj 2024
Kværkeby Fuglereservat tager imod alle naturinteresserede den 14. maj kl. 19. Alle er velkommen til den historiske rundvisning. Pressefoto

Få historien om Kværkeby Fuglereservat

Fuglereservatet i Kværkeby er en af Ringsted Kommunes største foreninger med omkring 500 husstandsmedlemmer.
Den 14. maj kl. 19 kan alle interesserede få en rundvisning i fuglereservatet.
Tilmelding er ikke nødvendig. Bare mød op og få en god oplevelse. 

6. maj 2024
Hvem ligger begravet her?

Hvem ligger begravet her?

Kirkegården er en grøn oase i byen. Her er fred og ro, minder og savn. På turen rundt hører vi om nogle af de menneskeskæbner, der gemmer sig bag gravstenene og får et indblik i deres livshistorie. Vi stopper ved gravsteder for kendte og ukendte personer, der har det til fælles, at de har været knyttet til Ringsted.

5. maj 2024
Sov godt i charmerende omgivelser

Sov godt i charmerende omgivelser

Danhostel Ringsted har til huse i den historiske Amtstuegård centralt i Ringsted, som har været vandrehjem siden 1950. Du kan stadig fornemme ånden fra vandrerhjemmet, da der på flere af værelserne er køjesenge, og der desuden er store og gode fællesområder, hvor I selv kan lave mad i fælleskøkkenet, se fjernsyn, spille spil eller bare sidde og hygge. I dag er alle 16 værelser istandsat og med eget bad – og I får selvfølgelig jeres eget værelse, når I er her.

4. maj 2024
Festlig sæsonafslutning i OperaKino

Festlig sæsonafslutning i OperaKino

Sæsonens sidste forestilling i OperaKino spilles søndag den 19. maj kl. 14.00. Og der sluttes med det helt store drama, nemlig Elektra med musik af Richard Strauss i en optagelse fra Salzburg Festival 2020.
Udover en gratis drink byder foreningen denne dag – som en festlig afslutning på sæsonen – på diverse snacks og specialiteter i pausen.

3. maj 2024