Kommunerne kan spare over 5,6 milliarder kroner på ledelse og administration
Kommunerne og regionerne skal spare 3 mia. kr. på administration ifølge regeringsgrundlaget. Det er udgangspunktet, når KL og regeringen nu er i gang med at forhandle rammerne for kommunernes økonomi i 2025. En ny analyse fra CEPOS viser, hvor meget kommunerne kan spare på de såkaldte ’kolde hænder’, ved at lade sig inspirere af hinanden.
Der er naturligvis stor forskel på kommunerne. Derfor tager analysen højde for både indbyggertal og den socioøkonomiske befolkningssammensætning i kommunerne. Kommuner som Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Ringsted og Hedensted er blandt dem, der kan spare allermest ved at lade sig inspirere af de sammenlignelige kommuner. Sorø, Holbæk, Frederiksberg og Næstved er blandt de mest effektive kommuner.