Politirapporten fra 2024-09-23
På Sorøvej blev en patrulje passeret af en personbil, hvor en mand under kørslen åbnede døren og råbte ukvemsord af patruljen, der efterfølgende bragte bilen til standsning. En 25-årig mand fra Ringsted var meget opfarende og truende og blev derfor lagt i håndjern. Han fortsatte med at være højtråbende og fornærmelig i sin tiltale og blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale. Han blev sammen med de tre andre personer i bilen visiteret men der blev ikke gjort fund af interesse for politiet.