Budgetaftale med investeringer i klima, velfærd samt kultur, sport og fritid
Samtlige partier i Ringsted Byråd har netop indgået en toårig budgetaftale. Den betyder bl.a. penge til klimasikring, en mere levende og festlig bymidte samt mere attraktive sports- og fritidsfaciliteter. Og så er det lykkedes at sikre et fornuftigt grundlag for fremtidens velfærd.
Kloakker, som holder regnvand og kloakvand adskilt, når voldsom regn sætter ind, bedre idrætsfaciliteter i Ringsted Sport Center og Benløse IF, nyt multihus i Jystrup, mere liv i bymidten samt omlægning til grøn og vedvarende energi, etablering af mulig naturpark og håndtering af ekstremregn i Ringsted Ådal.