Elever løftede karaktergennemsnittet ved sommerens afgangseksamener
9.klasseleverne i Ringsted Kommunes folkeskoler klarede sig bedre til sommerens afgangsprøver end sidste års elever. Således steg det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøver fra 6,4 til 6,5, mens andelen af elever, som fik mindst 2 i dansk og matematik steg fra 77 til knap 79 pct.
I Ringsted Kommune er alle udskolingselever samlet på tre skoler nemlig Campusskolen, Byskovskolen og Vigersted Skole.