Læsefest og gratis bøger til de mindste
Bøger i børnehøjde: Ringsted Bibliotek sætter fokus på læseglæde hos de mindste i maj, og deler over 1000 gratis bøger ud til alle børn i kommunen mellem 0 og 3 år.
Som en del af kampagnen får alle børn i alderen 0-3 år, der bor i Ringsted Kommune, en gratis bog. Årets bog hedder “Hov, hørte du det?” og er skrevet og illustreret af forfatter Tove Krebs Lange specielt til ÆllebælleMAJfortælle 2024.
Hjemmepassere og forældre på barsel, der er bosat i Ringsted Kommune, har også mulighed for at afhente bogen på biblioteket fra uge 18.