Frygt ej døden – Gabriel Faurés requiem
Gabriel Fauré (1845-1924) komponerede sit Requiem i D-mol, Op. 48, i slutningen af 1880’erne og satte med sine tekstvalg og sarte klange fokus på troen på evig hvile og trøst.
“Alt, hvad jeg kunne skabe af oplevelse gennem religiøs illusion, lagde jeg ind i mit Requiem, som fra start til slut er domineret af menneskelige følelser og troen på evig hvile. Det er blevet sagt, at mit Requiem ikke udtrykker frygten for døden, og nogen har endda kaldt det en vuggevise om døden. Men det er sådan, jeg ser døden: Som en lykkelig befrielse, en stræben mod lykke ovenover, snarere end som en smertefuld oplevelse.”