Frisørkæde bliver mere bæredygtig med frivillig ESG-kortlægning
Frisørkæden Hair by MBS, der har hovedkontor i Ringsted, har netop gennemført en ESG-kortlægning af virksomhedens miljøpåvirkning, ledelsesstruktur og medarbejderforhold – med sparring fra EU Coaching. Kortlægningen munder ud i en konkret plan for bæredygtig udvikling.
I en branche præget af lange arbejdsdage og højt arbejdspres går Ringsted-virksomheden Hair by MBS en anden vej. Med syv saloner på Sjælland og 52 ansatte – heraf 19 elever – har frisørkæden nu fået analyseret og kortlagt sin ESG-bæredygtighedsprofil. Det skete i samarbejde med coach og konsulent Eskild Urhøj fra EU Coaching og resulterede i en 24-siders rapport med konkrete anbefalinger.