De ni læsninger
Den tredje søndag i advent er gudstjenesten i Sct. Bendts Kirke flyttet fra om formiddagen til klokken 15 om eftermiddagen. For denne søndag holdes den traditionelle adventsgudstjeneste ”De Ni Læsninger” – traditionel, fordi den også bliver afholdt hvert år i den store kirke midt i byen. Gudstjenestens læsninger forestås ikke af præsten, men af almindelige ringstedborgere, som repræsenterer forskellige institutioner, råd og foreninger i byen.