Tatami i Nordcentret søger tjenere
Er du over 18 år og på udkig efter et deltidsjob i et hyggeligt miljø med god stemning og lækker mad? Så har Tatami i Nordcentret i Benløse måske jobbet til dig!
Den populære restaurant Tatami, som er kendt for sit brede udvalg af asiatiske specialiteter – herunder sushi, wokretter og grillede favoritter – søger lige nu nye tjenere til deres team. Der er tale om deltidsstillinger, og arbejdet foregår om aftenen efter kl. 17, primært et par gange om ugen og især i weekenderne.